onsdag den 27. juni 2012

Mini kokosmakroner med chokolade

Lækre små toppe til dessertbordet:
Tænd ovnen på 180 grader. Kom 2 store æggehvider, 1 æg, 225 g rørsukker og 200 g kokosmel i en gryde og varm op ved svag varme, indtil det hele er smeltet sammen. Tag gryden af varmen og rør 100 g groft revet marcipan i. Fordel massen (evt med to små skeer) i toppe på to bageplader. Der skal ca. være 50 makroner. Bag dem i ovnen i ca. 15 min ved 200 grader indtil de er gyldne. Mens makronerne afkøler, smelt da 100 g mørk chokolade i et vandbad. Dyp makronerne i chokolade og stil dem til afkølning igen til chokoladen er størknet.
Min søde veninde Louise introducerede opskriften for mig. Sådan en omgang lækkert inden hue-fest i aften er ikke dårligt!

tirsdag den 26. juni 2012

Snart uden fitness

Når juni stopper, stopper mit abonnement i det lokale fitnesscenter også. Det betyder at jeg nu skal til at finde nogle andre måder at træne de forskellige muskelgrupper. Så nu skal jeg til at finde gode øvelser der kan erstatte centerets maskiner!
   Heldigvis har jeg nu lidt mere tid, da JEG HAR SOMMERFERIE!! efter en vellykket musikeksamen. Hvilket blev fejret med et køb af denne lækre sag på udsalg på asos.com:
Can't wait!!

onsdag den 20. juni 2012

Føtex Food

Min årsprøve i engelsk gik ikke helt som forventet... Heldigvis har jeg en mor, der ved lige hvad der skal til: FØTEX FOOD! Man kan ikke andet end at blive glad af at se på alle de dejlige grøntsager, frugter og andet godt i så mange varianter. Selvom det regnede og det var en forvirrende dag, blev den alligevel vendt til det modsatte af noget så simpelt som et supermarked. Nu ser jeg fremad mod min sidste, men dog også afsluttende, eksamen i musik på mandag og sommerferie bagefter.
Nu skinner solen enda også igen og jeg skal på venindedate i aften. Jeg overlever!

Kanelsnegle


De her banditter er noget af det bedste jeg har lavet i lang tid! Kæmpe store og uimodståeligt lækre.
Der bliver ca. 16 stk ud af den her portion:
Smuldr 25 g. gær ud i 5 dl lunet mælk og rør til det er opløst. Tilsæt så 1/2 tsk salt, 3 spsk sukker, 1 æg og 1 tsk stødt kardemomme. Tilsæt så 150 g blødt smør. Rør 900 g mel lidt i af gangen, så dejen bliver dejlig lind. Dejen kan godt være lidt klistret, men vær forsigtig med at tilsætte for meget ekstra mel. Den skal bare æltes godt! Stil den til hævning i en skål med et fugtigt klæde over til den er dobbelt størrelse (min stod der i 1 time) Hellere hæve for længe end for lidt!
   Nu til remoncen: rør 200 g blødt smør sammen med 2 dl rørsukker og 2 spsk. kanel og rør til konsistensen er blød og cremet. 
Når dejen er færdig med hæve ruller du den ud på et meldrysset bord til en rektangel på ca. 30-40 cm. Spred remoncen og rul rektanglen sammen til en typ pølse. Del den i 16 stykker (ca. 4-5 cm i breden) og læg dem på en bageplade med bagepapir. Hvis du vil have dem til at hænge sammen som et brød, læg dem da 1-3 cm fra hinanden. Et godt trick er at lægge sneglene så "enden" vender ind mod de andre. Så undgår du at den ruller sig selv ud. Bag dem nu ved 200 grader i 15-18 min. til de er jævnt gyldne og sprøde på toppen. 
MUMS!

Kartoffelsalat og hvidløgstomater


 

Lidt lækkert tilbehør til de obligatoriske sommer grillpølser:
En karrykartoffelsalat med cremefraiche, salt&peber, sennep, løg. Dertil også tomater let varmede på en pande mens de blev vendt i olivenolie, salt, hvidløg og basilikum.

fredag den 15. juni 2012

EM

Fodboldfeberen raser også mellem disse fire vægge! Lillebror skal til skolefest med EM-tema med kagekonkurrence og hans klasse er Holland. Det er altid dejligt med en udfordring!:

torsdag den 14. juni 2012

Trøstespisning eller fejring?

Så er første skriftlige årsprøve i matematik ovre! Turen går mod vores yndlings italienske is-bar, men om vi trøstespiser eller fejre det, går der lidt tid før vi finder ud af...
Men én ting er sikkert: jeg har lige fundet min nye yndlings is! Hvid chokolademousse, mhmm....

søndag den 10. juni 2012

Fødselsdag

Jeg har fejret min fødselsdag de sidste par dage. Jeg er blevet forkælet og vi har fået masser af god mad! Selvom den stod på en lang skoledag på selve dagen, lavede vi sjov i kemi med selvlysende mandler og drinks, lavede is på 2 min og anti-ristede skumfiduser med flydende nitrogen!

lørdag den 2. juni 2012

Pastasalat med cherrytomater

Min nye yndlings pastasalat!
Sæt en gryde med saltet vand over til ca. 500 g pasta. Sæt en anden gryde med vand i over, i en størrelse så det passer med at en plastik skål kan hvile på kanterne. 
Tag en god stor håndfuld blandede friske krydderurter og hak 3/4 groft. Stil resten væk til senere. Kom nu de hakkede krydderier i skålen i vandbadet sammen med 75 g smør og 2 spsk balsamico (jeg bruger hvid). Sæt pastaen over når vandet koger og lad kryddersmørblandingen smelte ved lav temperatur - det skulle jo nødig koge over. Imens vasker du 600g cherrytomater. 
Når du hele er færdigt, blander du det hele sammen i en dejlig stor skål. Kør Jamie-stil og brug heller end gerne hænderne. Jeg plejer at klemme nogen af tomaterne lidt, så de flakker og noget af saften kommer ud. Drys med de resterende krydderurter og voilà!