fredag den 3. juni 2011
Bond... James Bond-muffins
Det her er den ultimative lækre chokolade-cupcake:
125 g hvedemel
200 g smør
250 g mørk chokolade
175 g sukker
4 æggehvider
4 æggeblommer
1 tsk bagepulver
125 g marcipan
Hak chokoladen groft og smelt det ved svag varme i et vandbad sammen med smørret. Pisk æggeblommerne og 100 g af sukkeret til en hvid og luftig æggesnaps. Pisk æggehviderne stive med resten af sukkeret. Vend æggesnapsen i den smeltede. lidt afkølede chokolademasse. Bland hvedemel og bagepulver sammen og vend det i chokolademassen sammen med groft revet marcipan. Ved til sidst æggehviderne i dejen. Kom den i muffinsformene og bag dem i ca. 20-30 min ved 160 grader.
Efter afkølning pynt dem med vanillefrostning:
Bland 250 g flormelis og kornene fra en vanillestang og smuldre smørret i blandingen. Pisk ved lav hastighed og tilsæt ca. 2 spsk mælk lidt af gangen. Pisk, til cremen er let og luftig - mindst fem min.
Hvis du er rigtig sej lægger du et kirsebær på toppen.
Disse blev serveret til Sissel og min fælles fødselsdagsfest med "agent" som temaet. Vi synes selv det var meget gennemført. De fik ikke at vide, hvor de skulle hen før en time før festens begyndelse. De vidste ikke, hvem de skulle hen til, kun at de skulle komme med to fødselsdagsgaver og som agenter. Hele aftenen blev der kun spillet themesongs fra James Bond-filmene. Det var en rigtig fed aften, og jeg siger mange tak til alle de dejlige mennesker i den snart forhenværende 9.c!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar