I sommers var jeg en uge i England og besøge en familie, vi havde mødt på en rejse. Det var første gang jeg rejste alene, og alt var meget spændende. De boede i det mest fantastiske gamle engelsk hus langt ude på landet, med alverdens vilde dyr - så som hjorte, fasaner og flagermus - vandrende i baghaven. Vi havde været på dagsudflugt på stranden, og til aften tog de mig med til den her gamle engelske by med en vildt flot gammel kirke og bytorv. Aftensmaden skulle nydes på denne restaurant. Det var åbenbart en kendt TV-kok, der havde den, og som var kendt for at bruge råvarer fra lokalområdet og være en mere rå udgave af Jamie. thss. Lidt mere "back to nature". Maden var fantastisk. Helt enkel og super lækker. Der var ikke pyntet med alt mulig fint. Det hele - maden, omgivelserne, betjeningen - var "pure".

Tiden gik, og jeg kom hjem til Danmark igen. Jeg sidder og sapper og støder på et program der hedder "River Cottage" med en mand kaldet Hugh, som laver man af lokale råvarer. Lyder det bekendt? Efterhånden som jeg ser mere og mere, går det op for mig, at det var hans restaurant, jeg besøgte i sommers. Han har nu lidt udfyldt Jamie plads - sludder og vrøvl, ingen kan fylde Jamies plads ud - i mit mad-TV-liv. Hugh har sin egen måde at gøre tingene på, og det er et tv-serie, jeg godt kan anbefale. Det kommer på DR2. Han har flere mennesker med i programmet end Jamie, men han formår, ligesom Jamie darling, at skabe den her hyggelige personlige stemning, som er grundstenen i et hvert godt madprogram.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar