fredag den 30. december 2011

Kransekage part 2

Testeren var en succes, selvom det ikke er med den rigtige glasur og eller den rigtige trekantede form.
Der er håb!...

torsdag den 29. december 2011

Kransekage part 1

Jeg har fået den store ære at lave årets kransekage. Min mormor plejer altid at lave den, men i år skal vi ikke holde nytår sammen. Min lillesøster har et væddemål med min far om, at hvis hun ikke spiser slik, kage og chokolade i et år, får hun en Mac. Hun startede sidste nytår, og det der længe har holdt hende oppe er den kransekage, som hun skal have efter kl 00. Der hviler derfor et kæmpe pres på mine skuldre. Jeg skal erstatte min mormor og den kransekage alle glæder sig til et helt år, men allermest min sukkerhungrende lillesøster. Min kransekage bliver det første søde hun får i et år...
Jeg er lige nu ved at lave en tester, da jeg ALDRIG har lavet det før!
Må dem oppe i skyerne være med mig!

(Er det ikke et dejligt billede? Det er fra da min mormor lærte mig at lægge glasur på kransekager)

onsdag den 28. december 2011

Ævl'skiver

Lidt forsinket: Glædelig jul alle sammen!
I dag var jeg til hygge-eftermiddag med de dejlige piger fra min klasse, og æbleskiverne skulle selvfølgelig laves selv.
Dette er min veninde Maries opskrift fra bogen "God Mad":
Bland 240 g (4 dl) hvedemel, 1 tsk reven citronskal, 1/2 tsk natron, 1 spsk sukker, 1/2 tsk salt, ca. 4 dl kærnemælk, 50 g smeltet smør/margarine og blommerne fra 3 æg. Pisk det til en god klumpe-fri dej. Lad dejen hvile i 1/2 time. Pisk æggehviderne og vend dem forsigtigt i dejen. Varm æbleskivepanden op, put lidt fedtstof ned i hvert hul og fyld 3/4 del med dej. Når du har fyldt alle, tag da fat med en gaffel og vend dem halvt. Når det er gjort ved alle og du har talt til 10, vender du dem så den "første" bund vender opad. Vend dem jævnligt med en anden ren gaffel (uden dej på) til de får den rigtige gyldne farve og så er de ellers klar til at blive serveret.
Citronskallen giver et dejligt pift, som altid;)

Denne hyggelige eftermiddag med pigerne var den sidste juletamtam, så nu er det teknisk set slut med julemaden. Egentlig godt nok, da bare én julemiddag mere ville have taget livet af mig! Det er ikke fordi det ikke er hyggeligt og maden ikke smager godt, men vi laver ikke andet end at æde og det bliver man virkelig træt og doven af! Men det skal der laves om på! Det nye pulsur og de nye løbebukser skal jo slides til...

torsdag den 22. december 2011

Tømmermands omelet

Vågner lørdag morgen totalt smadret...
Jeg fik dog kvikket alle op med lige hurtigt at svinge en omelet på bordet.
Kødresterne fra dagen før, 2 æg pr. mand, salt&peber, chili og karryketchup, så er lykken gjort!
Dem som spiste med der om morgen har senere prøvet at efterligne men uden held, så her er den!

søndag den 18. december 2011

Sukkerkringler

Som lovet fik jeg bagt julesmåkager med den franskmand, jeg fik på besøg. Hun var specielt helt vild med de her sukkerkringler. De røg lige ned i løgnhalsen. Det var den mest udmattende uge, da man jo er på hele tiden. Jeg havde på fornemmelsen, at hun kun forstod 1/3 af hvad jeg sagde, og hun var heller ikke den store snakker selv, men hun var vældig sød. Jeg skal ned og besøge hende i april, og det glæder jeg mig meget til!

Man hælder 500 g mel ned i en stor skål, og skær 350 g margarine i stykker ned i melet. Hæld 1 dl piskefløde oveni, og pisk det let med en piskemaskine. Begynd at ælde dejen og efterhånden som du varmer margarinen med dine hænder, hænger den bedre og bedre sammen. Tab ikke modet! Når det er en god sammenhængende dej, så sæt den i køleskabet i mindst én time. Tænd ovnen på 200 grader varmluft . Begynd at rulle små pølser af dejen og skær dem i ca. 10-13 cm lange stykker. Form dem fint som kringler og dyp dem i perlesukker, før du putter dem på bagepladen. De skal have ca. 10 min. i ovnen, men ellers til de er let brune. 
Vildt nem og dejlig julesmåkage efter oldemors opskrift. Det er også hende, jeg er opkaldt efter, og man må jo leve op til navnet;)

torsdag den 8. december 2011

Man skal ikke skue en hund på hårene

Er det ris? Nej det er pasta! Hjemmeimporteret fra Italien fra den sødeste lille landsby-købmand. De kom nu endelig på tallerkenen sammen med en simple tomatsauce. Meget mærkeligt... Man ser og føler ris, men smager pasta...
Det er endelig ved at være juletid igen, så selvfølgelig er der også ved at komme gang i julekagerne. Jeg har ikke lige været chefkokken på nogen af projekterne, men bare rolig... ;-)
I næste uge skal en fransk studerende bo her, så der skal de klassiske danske retter svinges på bordet. Bagning af diverse småkager er også på programmet.

mandag den 5. december 2011

Ny bagebog!


Ny bagebog in tha' house! Jeg har 3'ern, som jeg er vildt glad for. Det er blandt andet der æbletærten kommer fra.