Da jeg tog en mundfuld af denne ret, var det som om englene sang og lovpriste i stride strømme! Jeg har lavet carbonara én gang før, men det lykkes ikke helt. Det gjorde det i den grad denne her gang! H.O.L.D N.U F.A.S.T! Aldrig har noget SÅ simpelt smagt SÅ godt!
Sæt saltet vand over til 500g penne(pasta-race). De havde ikke små courgetter i Kiwi, så det blev en stor squash. Skær del den på langs i fire og skær dem skråt, så de er nogenlunde på samme størrelse med pennene. Pasta i når vandet koger. Så gælder det carbonarasaucen: pisk med en gaffel 4 æggeblommer (pasteuriserede!) sammen med 1 dl fløde og en god håndfuld reven parmesan. Krydr saucen med salt og peber, og stil den til side. Steg ca. 12 skiver bacon på en god stor pande til de er dejlig mørkebrune og sprøde. Tilsæt nu squash, en lille håndfuld frisk timian og lidt sort peber. Bland det hele godt sammen til squashen begynder at blive lidt gylden.
Så skal det gå tjept, her ligger nøglen til succes: Når pastaen er kogt hælder du vandet fra, men gem lidt. Vend så hurtigt pastaen i squash-bacon-blandingen, tag panden af varmen og rør en skefuld af kogevandet i sammen med carbonarasaucen. Det er vigtigt at saucen ikke kommer i kog, for så står du med røræg! Få alle til at sætte sig. Ved lidt mere parmesan (lille håndfuld) i og tilsæt lidt mere kogevand hvis saucen er for tør. Spis den med det samme, for eller saucen tyk og tung.
Held og lykke!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar